Japan reviderer brintenergistrategien, mange problemer skal løses

Japan planlægger at øge sit brintforbrug seks gange til 12 millioner tons i 2040. Samtidig vil den offentlige og private sektor i fællesskab investere 15 billioner yen i de næste 15 år for at fremme brintapplikationer.

Den 6. juni afholdt den japanske regering et ministermøde for at revidere "Basic Strategy for Hydrogen" formuleret i 2017. Den japanske regering har sat sig et mål om at seksdoble brugen af ​​brint til 12 millioner tons i 2040. den offentlige og den private sektor vil i fællesskab investere 15 billioner yen i de næste 15 år for at fremme brintapplikationer. Derudover er ni teknologier, herunder brændselsceller, udstyr til produktion af elektrolytisk vandbrint, opført som "strategiske områder" og modtager nøglestøtte.

At popularisere brintenergi ved at "reducere omkostninger og øge efterspørgslen"

Japans økonomi-, handels- og industriminister Yasunoru Nishimura sagde på en pressekonference: "I forbindelse med energikrisen tiltrækker brintenergi verdensomspændende opmærksomhed, og lande verden over konkurrerer hårdt på dette område. Med fokus på dekarbonisering, vi ønsker at støtte den accelererede indførelse af brint i Japan." Samtidig sagde han, at for at hjælpe brintenergi med at "reducere omkostninger og øge efterspørgslen", vil den japanske regering fremskynde udviklingen af ​​støttepolitikker og etablere en prisgab-subsidiemekanisme mellem brintenergi og fossile brændstoffer for at indsnævre prisforskellen mellem brintenergi og fossile brændstoffer.

Derudover sagde den japanske regering også, at den vil yde støtte til brintenergirelateret forskning og storstilet produktion. Industrien mener generelt, at Japan sigter mod at bygge brintenergi som en søjleindustri i Japan gennem denne revision af "Basic Strategy for Hydrogen" og opnå oversøisk ekspansion på dette grundlag.

Nogle japanske brintenergiselskaber hilste også revisionen af ​​"Basic Strategy for Hydrogen" velkommen. Hiroki Tanaka, et medlem af Tokuyamas elektrolyse-kommercialiseringsteam, sagde i et interview med mediet: "Jeg har store forhåbninger til regeringens strategi for at stimulere efterspørgslen efter brint, og Japan har en teknologisk fordel inden for vandelektrolyseudstyr, så det er vigtigt at finde en måde at bruge denne fordel på." Samtidig er omkostningskonkurrencen med oversøiske producenter stigende, og vi ønsker at samarbejde med den offentlige og private sektor for at løse dette."

Manglen på nationale standarder forårsager en følelse af krise

Det er underforstået, at Japan har visse fordele i udviklingen af ​​brintenergiteknologi og er også et af de tidligste lande til at implementere en brintenergistrategi på nationalt plan. Mange japanske virksomheder som Toyota, Nissan og Panasonic har mange brintteknologipatenter, og den reviderede "Hydrogen Basic Strategy" erklærede i 2017, at Japan vil realisere kommercialiseringen af ​​brintbrændstofproduktion omkring 2030.

Men brint er ikke Japans eneste felt. Ifølge relevante planer vil Kinas ejerskab af brændselscellebiler i 2025 nå op på 50.000, vedvarende energiproduktion af brint vil nå op på 100.000 tons til 200.000 tons om året. Samtidig er Europa og USA også aktivt ved at udvikle relevante strategier, f.eks. planlægger USA at nå op på 50 millioner tons grøn brint årlig produktion i 2050, og EU's "REpowerEU" handlingsplan for energiomstilling planlægger at etablere et grønt brintsystem med en årlig produktion på 10 millioner tons. Samtidig udvikler landene også aktivt brintrelaterede standarder for at fremme grøn brintproduktion og stramme blå brintstandarder for at reducere kulstofemissioner. I modsætning hertil har Japan, som har fordelen ved brintenergiteknologi, endnu ikke udstedt relevante nationale standarder, endsige stræber efter brintenergistandardernes internationale stemme.

En embedsmand i Japans ministerium for økonomi, handel og industri afslørede engang en følelse af krise: "Japan kan tabe til andre lande i brintenergi."

Ny energi kan ikke løse gamle problemer

The revision of the Basic Strategy for Hydrogen also emphasizes that the Japanese government will support the development of technologies related to large-scale ocean-going hydrogen carriers. At present, Japan's Kawasaki Heavy Industries Co., LTD. (Kawasaki Heavy Industries) is currently the only company with ship transportation technology for liquefied hydrogen, the world's first ship built specifically for the transportation of liquefied hydrogen completed the first hydrogen-carrying voyage from Australia to Japan in February this year.

Men selvom brint er en ny energikilde, har det ikke hjulpet Japan med at løse det gamle problem med stor afhængighed af energiimport. Motohiko Nishimura, administrerende direktør for Kawasaki Heavy Industries, Vice President, Energy Solutions & Marine and Hydrogen Strategy Division, sagde: "Som et ressourcesvagt land importerer Japan det meste af sin energi, men Japan er også en af ​​de højeste energiforbrugere. Vedvarende energi i Japan har begrænset plads til udvikling, og nu for at reducere kulstofemissionerne i produktionen, kan Japan kun stole på elektrolytisk vand til at producere brint. Det vil være svært at dække Japans enorme energiforbrug med vedvarende energi og indenlandsk produceret brint. billig og stabil forsyning af brint fra udlandet, vil Japan ikke kun være økonomisk passiv, men også stå over for energisikkerhedsrisici."

Derudover sagde Nishimura Mohiko også, at målet om at levere 100 % grønt brint til Japan er umuligt at nå på kort sigt. I øjeblikket er det meste af verdens brint grå brint, som har kulstofemissioner i produktionsprocessen, og Japan har som brintimportør ikke mange muligheder. "Ifølge den japanske regerings plan vil den samlede mængde brintimport i 2030 nå op på 3 millioner tons, hvoraf grøn brint og blå brint udgør omkring 14 %."